En dag i Eventyrskoven

Vi åbner kl. 6.30, og børn der møder inden kl. 7.45, har mulighed for at spise morgenmad hos os.

Kl. 9.00 ser vi gerne, at alle børn er mødt, da vi begynder dagens aktiviteter og holder samling – enten i vores tipi eller udendørs. Her spiser vi formiddagsmad, taler om dagens program, synger sammen og øver ugedage, måneder og andre fælles emner.

Formiddagen byder på leg og læring med udgangspunkt i forskellige temaer og projekter, hvor nysgerrighed og fællesskab er i centrum. Hver fredag har vi sang og musik, og jævnligt tager vi på tur i vores “bus” – både på kortere udflugter og heldagsture til spændende steder.

En til to gange om ugen deler vi børnene i mindre grupper: Egern, Spætter, Rådyr. Her arbejder vi med alderssvarende aktiviteter og emner, der understøtter børnenes udvikling.

Vi spiser madpakker omkring kl. 11.00, og inden vi siger “værsgo”, synger vi naturligvis vores madpakkesang. Efter frokost har børnene mulighed for at sove middagslur i vores hyggelige shelter.

Om eftermiddagen er der tid til fri leg og små praktiske gøremål – måske skal der køres brænde til tipien, laves kreative projekter med perler eller lyttes til en god historie.

Ca. Kl.15 begynder de første busser at køre, og forældrene henter løbende. De sidste timer går ofte med højtlæsning, spil eller fælles lege i en rolig og hyggelig stemning.

Vi lukker kl. 16.45 – dog kl. 16.00 om fredagen.